Højskolen | Andelsboligforeningen Højskolelunden

Andelsboligforeningen Højskolelunden

Højskolen

Højskolens hovedbygning
Til venstre Flors Hus – her startede højskolen i 1844

Rødding Højskole er den ældste i verden

Tilbage i 1844 blev Grundtvigs vision om en fri skole for voksne til virkelighed. Den første folkehøjskole blev placeret i Rødding som led i kampen for dansk sprog og kultur. I dag er det en moderne skolevirksomhed med tidssvarende undervisningslokaler, værksteder og masser af plads i have og park. På højskolen afholdes mange kurser for folk i alle aldre. Herudover er der en lang række arrangementer med møder, foredrag, højskoleaftener, musik o.s.v.

Højskolens oprindelige staldbygninger har for få år siden gennemgået en stor renovering og er nu et spændende værksted for de mange unge elever.

Der afholdes i løbet af året mange spændende møder og foredrag på højskolen

Naboskabet til højskolen byder på mange fordele

Mod en mindre betaling tilbyder højskolen, at beboere i Højskolelunden kan deltage i dele af de forskellige arrangementer samt opnå en betydelig rabat på kurser ved at bo hjemme.