Seniorboliger | Andelsboligforeningen Højskolelunden

Andelsboligforeningen Højskolelunden

Seniorboliger

Beboerne i Højskolelunden er aktive seniorer

Få mere tid til det, der virkelig interesserer dig.

Ved at skifte villaen ud med en af de moderne og attraktive seniorboliger i Højskolelunden ved Rødding Højskole får du mere tid til at dyrke dine sande interesser. Du slipper for at tænke på udvendig vedligeholdelse, græsslåning, snerydning og havearbejde. Omkostningerne til disse områder er med i fællesudgifterne. 

I Højskolelunden kan du nyde en dejlig bolig i en parklignende natur. 

Højskolelunden består af klyngeboliger, der er bundet sammen af et stort fællesareal med trappe og elevator.

Beboerne i Højskolelunden kommer fra alle egne i landet. Det er seniorer, der ser en interesse i friheden til at bruge deres tid på det, de har lyst til ved bl.a. at benytte de mange kulturelle tilbud.

Mange muligheder
- også for de sportsinteresserede

I umiddelbar nærhed af Højskolelunden kan man spille golf på ikke færre end 3 golfbaner. Både Jels, Vejen og Ribe har attraktive golfklubber.

I Rødding Centret kan man dyrke sine interesser indenfor mange populære sportsgrene – f.eks. tennis både inde og ude.

Jels Sø og mange kilometer vandløb gør egnen til et paradis for lystfiskere og naturelskere.